Før du tager afsted
En lytteguide: Piazzolla-værker, du bør kende før showet
Fire veldokumenterede Piazzolla-stykker, der er værd at høre på forhånd — vi påstår ikke, at netop dette sæt spilles på en given aften.
Tjek datoer og priser ↗Fire Piazzolla-stykker, kort fortalt
| Stykke | Hvorfor det betyder noget |
|---|---|
| Adios Nonino (1959) | Skrevet efter hans fars død; bredt anset for hans signaturkomposition |
| Verano Porteno (1965) | Første sats af Cuatro Estaciones Portenas, suiten som showet har fået sit navn efter |
| Libertango (1974) | Hans mest kendte crossover-værk, indspillet af kunstnere langt uden for tangoens verden |
| Oblivion (1982) | Skrevet til en italiensk filmmusik; et af hans mest indspillede langsomme værker |
Hvorfor overhovedet lytte på forhånd
Piazzollas musik belønner en smule fortrolighed, inden du hører den live — den er harmonisk mere fremmedartet end traditionel tango, bygget på spænding og udløsning frem for en jævn dansepuls holdt gennem hele stykket, og en aften bygget op omkring hans Cuatro Estaciones Porteñas rammer anderledes, når du allerede ved nogenlunde, hvordan den suite lyder. Intet af det følgende er en påstand om det præcise program på en given aften på Teatro Astor Piazzolla; det er baggrund om komponisten, hvis navn faktisk står på døren, så aftenen fremstår som mere end et ukendt soundtrack til dansen.
Adios Nonino
Piazzolla skrev dette i 1959, få dage efter at have fået besked om, at hans far — kaldet Nonino i familien — var død, mens Piazzolla selv var på turné i Puerto Rico og ikke kunne nå hjem i tide. Han skal efter sigende have lukket sig inde og skrevet stykket i ét stræk. Det fremhæves normalt som hans mest personlige og mest opførte komposition, indspillet af hans egne ensembler snesevis af gange gennem karrieren, og et rimeligt udgangspunkt for enhver, der vil forstå, hvordan tango nuevo lyder følelsesmæssigt, inden de hører det live.
Verano Porteño, den første af de fire årstider
Komponeret i 1965 var Verano Porteño (Buenos Aires-sommer) det første stykke i det, der med tiden blev Cuatro Estaciones Porteñas — skrevet enkeltvis over cirka fem år snarere end bestilt som én suite fra begyndelsen, og først samlet og opført sammen senere, da alle fire årstider forelå. Det er det stykke, der er mest direkte relevant for programmet på Teatro Astor Piazzolla, eftersom hele showet tager sit navn fra dette sæt snarere end fra noget enkelt hit.
Libertango
Skrevet i 1974, ikke længe efter at Piazzolla flyttede til Italien, er Libertango det stykke, der med størst sandsynlighed genkendes selv af lyttere, der slet ikke kender hans navn — dens drivende baslinje og titlen (en sammensmeltning af libertad og tango, frihed og tango) har gjort det til et af det 20. århundredes mest indspillede instrumentale værker, samplet og nyarrangeret på tværs af pop, klassisk og filmmusik i halvtreds år, fra Grace Jones' vokalversion til utallige indspilninger for klassisk cello og strygekvartet.
Oblivion
Komponeret i 1982 til soundtracket til Marco Bellocchios italienske film Enrico IV er Oblivion langsommere og mere melankolsk end Libertango, bygget op omkring en enkelt smertelig bandoneon- eller violinsmelodi frem for et drivende rytmesektion. Det er ofte det stykke, programlæggere griber til for at introducere Piazzolla for lyttere, der antager, at tango nuevo kun er rytme og ingen tilbageholdenhed, og det forbliver et af hans mest indspillede langsomme værker på tværs af både tango- og klassiske crossover-indspilninger.
En bemærkning om sætlister
Tango-dinnerteaterprogrammer offentliggør generelt ikke en fast rækkefølge på forhånd, og et show bygget op omkring en komponists fulde katalog vil typisk trække på betydeligt mere end fire stykker gennem en times-plus forestilling, blandet med milonga-, salon- og Pugliese-stil-afsnit, som slet ikke er Piazzolla-kompositioner. Betragt denne guide som baggrund om komponisten snarere end et løfte om præcis, hvad du vil høre på aftenen — det ene af de fire stykker, der genuint er indbygget i forestillingens eget koncept og navn, er Cuatro Estaciones Portenas.